Hebron
Hebron (الخليل eller اَلْخَلِيل الرَّحْمَن ; חֶבְרוֹן ) er en palæstinensisk by i den sydlige del af Vestbredden, 30 km syd for Jerusalem. Beliggende i området Judaea ligger den 930 m over havets overflade. Den næststørste by på Vestbredden (efter Østjerusalem), og den tredjestørste i de palæstinensiske territorier (efter Østjerusalem og Gaza), den har en befolkning på over 215.000 palæstinensere (2016), og syv hundrede jødiske bosættere koncentrerer sig i udkanten af dens Gamle By. Den huser Makpelas hule, som alle jødiske, kristne og islamiske traditioner udpeger som gravsted for de tre vigtige bibelske patriarker og deres hustruer. Byen betragtes ofte som en af de fire hellige byer i jødedommen såvel som i islam.
Hebron betragtes som en af de ældste byer i Levanten. Ifølge Bibelen bosatte Abraham sig i Hebron og købte Makpelas Hule som et gravsted for sin kone Sara. Bibelsk tradition hævder, at patriarkerne Abraham, hans søn Isak, og hans barnebarn Jacob, sammen med deres hustruer Sara, Rebecca, og Lea, blev begravet i hulen. Hebron er også anerkendt i Bibelen som stedet, hvor David blev salvet som konge af Israel. Efter det babyloniske fangenskab slog edomitterne sig ned i Hebron. I løbet af det første århundrede fvt byggede Herodes den Store muren, som stadig omgiver Makpelas Hule, som senere blev en kirke og derefter en moské. Med undtagelse af en kort periode, hvor korsfarerne havde kontrol over byen, regerede successive muslimske dynastier Hebron fra det 6. århundrede e.Kr. indtil det Osmanniske Riges opløsning efter 1. Verdenskrig, da byen blev en del af Mandatområdet i Palæstina. Hebronmassakren 1929 og den arabiske opstand i 1936–39 førte til udvandringen af det jødiske samfund fra Hebron. Under den arabisk-israelske krig 1948 blev hele Vestbredden, inklusive Hebron, besat og annekteret af Jordan, og siden Seksdageskrigen i 1967 har byen været under israelsk militærbesættelse. Efter israelsk besættelse blev jødisk tilstedeværelse genetableret i byen. Siden Benjamin Netanyahu underskrev Hebron-protokollen med Den palæstinensiske selvstyremyndighed den 15. januar 1997, har det meste af Hebron været styret af det palæstinensiske selvstyre.
Byen beskrives ofte som et "mikrokosmos" af den israelsk-palæstinensiske konflikt og den israelske besættelse af Vestbredden. Hebron-protokollen fra 1997 opdelte byen i to sektorer: H1, kontrolleret af den palæstinensiske nationale myndighed, og H2, omkring 20 % af byen, inklusive 35.000 palæstinensere, der kom under israelsk militæradministration. Alle sikkerhedsarrangementer og rejsetilladelser for lokale beboere koordineres mellem den palæstinensiske nationale myndighed og Israel via den israelske militæradministration på Vestbredden (COGAT). De jødiske bosættere har deres eget styrende kommunale organ, komiteen for det jødiske samfund i Hebron.
I dag er Hebron hovedstaden i Hebron Guvernement, det største guvernement i Palæstina, med en anslået befolkning på omkring 782.227 (2021). Det er et travlt knudepunkt for handel på Vestbredden, der genererer omkring en tredjedel af områdets bruttonationalprodukt, hovedsagelig på grund af salget af kalksten fra stenbrud i området. Det har et lokalt ry for sine druer, figner, kalksten, keramikværksteder og glaspusterfabrikker. Den gamle by Hebron byder på smalle, snoede gader, stenhuse med fladt tag og gamle bazaarer. Byen er hjemsted for Hebron Universitet og det Palæstinensiske Polytekniske Universitet.
Briterne besatte Hebron i december 1917. Der boede 750 jøder i Hebron i 1929. I massakren i Hebron i 1929 dræbte arabere 69 jøder, og de resterende flygtede. Der udbrød uroligheder over hele Palæstina. Da tingene var faldet til ro, var 138 jøder blevet dræbt og 399 såret. 116 arabere var dræbt og 232 såret. To år efter flyttede 35 familier tilbage i ruinerne, men efter flere uroligheder besluttede Den britiske regering at flytte alle jøder ud af Hebron "for at forhindre en ny massakre". Hebron forblev en del af det britiske mandatområde indtil 1948.
Da Israel blev oprettet i 1948, overtog Jordan kontrollen med Hebron og resten af Vestbredden. I denne periode var det ikke tilladt israelere at komme på Vestbredden.
Hebron betragtes som en af de ældste byer i Levanten. Ifølge Bibelen bosatte Abraham sig i Hebron og købte Makpelas Hule som et gravsted for sin kone Sara. Bibelsk tradition hævder, at patriarkerne Abraham, hans søn Isak, og hans barnebarn Jacob, sammen med deres hustruer Sara, Rebecca, og Lea, blev begravet i hulen. Hebron er også anerkendt i Bibelen som stedet, hvor David blev salvet som konge af Israel. Efter det babyloniske fangenskab slog edomitterne sig ned i Hebron. I løbet af det første århundrede fvt byggede Herodes den Store muren, som stadig omgiver Makpelas Hule, som senere blev en kirke og derefter en moské. Med undtagelse af en kort periode, hvor korsfarerne havde kontrol over byen, regerede successive muslimske dynastier Hebron fra det 6. århundrede e.Kr. indtil det Osmanniske Riges opløsning efter 1. Verdenskrig, da byen blev en del af Mandatområdet i Palæstina. Hebronmassakren 1929 og den arabiske opstand i 1936–39 førte til udvandringen af det jødiske samfund fra Hebron. Under den arabisk-israelske krig 1948 blev hele Vestbredden, inklusive Hebron, besat og annekteret af Jordan, og siden Seksdageskrigen i 1967 har byen været under israelsk militærbesættelse. Efter israelsk besættelse blev jødisk tilstedeværelse genetableret i byen. Siden Benjamin Netanyahu underskrev Hebron-protokollen med Den palæstinensiske selvstyremyndighed den 15. januar 1997, har det meste af Hebron været styret af det palæstinensiske selvstyre.
Byen beskrives ofte som et "mikrokosmos" af den israelsk-palæstinensiske konflikt og den israelske besættelse af Vestbredden. Hebron-protokollen fra 1997 opdelte byen i to sektorer: H1, kontrolleret af den palæstinensiske nationale myndighed, og H2, omkring 20 % af byen, inklusive 35.000 palæstinensere, der kom under israelsk militæradministration. Alle sikkerhedsarrangementer og rejsetilladelser for lokale beboere koordineres mellem den palæstinensiske nationale myndighed og Israel via den israelske militæradministration på Vestbredden (COGAT). De jødiske bosættere har deres eget styrende kommunale organ, komiteen for det jødiske samfund i Hebron.
I dag er Hebron hovedstaden i Hebron Guvernement, det største guvernement i Palæstina, med en anslået befolkning på omkring 782.227 (2021). Det er et travlt knudepunkt for handel på Vestbredden, der genererer omkring en tredjedel af områdets bruttonationalprodukt, hovedsagelig på grund af salget af kalksten fra stenbrud i området. Det har et lokalt ry for sine druer, figner, kalksten, keramikværksteder og glaspusterfabrikker. Den gamle by Hebron byder på smalle, snoede gader, stenhuse med fladt tag og gamle bazaarer. Byen er hjemsted for Hebron Universitet og det Palæstinensiske Polytekniske Universitet.
Briterne besatte Hebron i december 1917. Der boede 750 jøder i Hebron i 1929. I massakren i Hebron i 1929 dræbte arabere 69 jøder, og de resterende flygtede. Der udbrød uroligheder over hele Palæstina. Da tingene var faldet til ro, var 138 jøder blevet dræbt og 399 såret. 116 arabere var dræbt og 232 såret. To år efter flyttede 35 familier tilbage i ruinerne, men efter flere uroligheder besluttede Den britiske regering at flytte alle jøder ud af Hebron "for at forhindre en ny massakre". Hebron forblev en del af det britiske mandatområde indtil 1948.
Da Israel blev oprettet i 1948, overtog Jordan kontrollen med Hebron og resten af Vestbredden. I denne periode var det ikke tilladt israelere at komme på Vestbredden.
